This store requires javascript to be enabled for some features to work correctly.

FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER FRA DKK 449 | TAK FOR JERES OPBAKNING - NYD 15% RABAT PÅ ALT UNDTAGEN NYHEDER | ThankYou15#

OYOY Living Design builds new domicile

OYOY Living Design bygger nyt hovedsæde

OYOY Living Design er netop begyndt at arbejde på et nyt domicil, som vil stå færdigt i begyndelsen af 2023. Domicilet indeholder administration og showroom på 650 m2 og et højt lager på ca. 2.700 m2, som er designet til fremtidig vækst og produktsortiment, som i stigende grad er præget af større design- og interiørprodukter til både børn og voksne.

"OYOY Living Designs nye domicil vil være ramme om virksomhedens kreative univers og ikke mindst tilbyde vores medarbejdere moderne forhold og et inspirerende arbejdsmiljø", siger adm. direktør og medejer Søren Anker Hansen.

Domicilet kommer til at ligge i smukke naturomgivelser på Bitsovvej nær Herning og den historiske Bitsovgård, hvor det skandinaviske trendinstitut PEJ Gruppen har hjemme. Grunden er på ca. 12.000 m2 på et skrånende smukt sted. OYOY Living Design har netop haft et ønske om at opføre bygningen i naturlige omgivelser med fokus på ærlige materialevalg, bæredygtighed og biodiversitet i respekt for den omgivende natur.

"Vi har haft et stort ønske om at vores hovedkontor og showrooms skal være vært for interne messer og vil invitere til et legende miljø til inspiration for kunder og samarbejdspartnere. Vi glæder os til at byde alle velkommen," siger Lotte Fynboe, stifter, medejer og kreativ direktør for OYOY Living Design.


Arkitekt Niels Christian Andersen fra arkitektfirmaet Gjørtz/Andersen/Arkitekter i Aarhus og Holstebro har tegnet domicilet, som bygges af bygge- og anlægsfirmaet Jens Jensen i Holstebro. Jan Bodilsen, administrerende direktør i Jens Jensen, siger: "Vi glæder os til at påbegynde arbejdet med dette spændende byggeri og til at blive en del af OYOY Living Designs fortsatte rejse. Vi er stolte over, at OYOY Living Design har valgt os som totalentreprenør på dette utraditionelle og smukke byggeri".

OYOY Living Design havde rekordomsætning i 2021 med en vækst på 39 procent. Resultatet før skat blev 8,2 mio. kr. kr. og virksomheden har 18 medarbejdere.

Få mere information om byggeriet:


  • CEO OYOY Living Design - Søren Anker Hansen, tlf: 60130080
  • Kreativ direktør OYOY Living Design - Lotte Fynboe, tlf: 53383991
  • Gruppedirektør Jens Jensen - Jan Bodilsen, tlf. 40309599
  • Arkitekt Gjørtz/Andersen/Arkitekter - Niels Christian Andersen, tlf: 40627742

 

Fotos fra første spadestik på Bitskovvej er til fri afbenyttelse med angivelsen "intern fotograf".

OYOY Living Design fejrer i år sit 10 års jubilæum. Læs mere om virksomheden her:

https://oyoylivingdesign.com/